Skab arbejdsglæde og børnetrivsel med INTENTIONS-pædagogik.

 

Hverdagen i daginstitutioner og skoler er til tider præget af frustration og afmagt, hvor

ressourcerne til det pædagogiske arbejde er knappe. Mange pædagoger og lærere ønsker

forandring, men ved simpelthen ikke, hvordan de bedst muligt tackler dårlig trivsel i

institutionerne. Vi har startet det pædagogiske rådgivningsfirma BørneManualen.dk, som er

specialiseret i at udvikle helt konkrete værktøjer til at opnå den gode trivsel på effektiv vis

og altid på en positive måde – den såkaldte INTENTIONS-Pædagogik.

 

Vi har selv været der, der hvor vi i vores daglige arbejde i skole og institution har følt at vi ofte kom

til kort i en lang række situationer og følt at tiden var knap. På det tidspunkt arbejdede Mette Dahm

som socialpædagog og familierådgiver og Mette Wismann arbejdede som lærer. Vi satte os for, at

vi med vores faglighed og erfaringer, ville finde en løsning på hvorledes man bevidst kunne skabe

større arbejdsglæde og børn/elever kunne trives langt bedre. Det var tydeligt for os, at man

kommer til at arbejde ud fra to overordnede parameter nemlig belønning eller staf. Der findes et

utal af belønningsopfindelser, som f.eks. slik, stjernebøger, ekstra frikvarter osv. Straf findes også i

alle mulige udformninger f.eks. ”så må du sidde ved siden af mig, hvis du ikke kan finde ud af at

lege med de andre”, eftersidning, telefonopringning til forældre osv. Listen er lang.

Umiddelbart ser det ud til at virke, men spørgsmålet er, hvilken effekt det egentlig har på børnene?

Undersøgelser og erfaringer fra vores arbejde i Folkeskolen og arbejde i Familiebehandlings tilbud

bekræfter BørneManualens tese om, at belønning og straf kun virker på den korte bane. Det

styrker ikke børnene og giver dem ikke værktøjer, de kan benytte i andre situationer. Det

fremkalder nærmere en følelse af ikke at være god nok, at de voksne er dumme, jeg er kun god

nok, når jeg har fået en stjerne. Derfor blev det hurtigt vores mission at finde en effektiv formel på

den gode trivsel, som samtidig styrker børnenes følelse af at have værdi og kunne bidrage positivt

til fællesskabet - grundstenen til INTENTIONS-Pædagogikken blev lagt.

 

Jagten efter formlen på den gode trivsel

“Vi har foretaget et kæmpe researcharbejde i forskningsrapporter, undersøgelser og anerkendte

pædagogiske og psykologiske teorier i jagten på at finde formlen på den gode trivsel i

institutionerne”, fortæller Mette Dahm. Det virkede til tider uoverskueligt men der viste sig sig et

billede på tværs af undersøgelser og teorier, når det handler om, hvorfor børn gør som de gør. Og

løsningen er overraskende enkel og konkret og virker for alle børn, da den griber fat i de helt

grundlæggende menneskelige behov for samhørighed, betydnings​fuldhed og forudsigelighed.

Ifølge Psykolog Alfred Adler (Adler, A. 1938/1998) vil mennesket, når det har fået dækket sine

basale behov som f.eks. mad, søvn og husly, altid søge efter samhørighed og betydningsfuldhed.

Sådan har det været gennem tusindvis af år simpelthen for at overleve, og sådan er det stadig i

dag, selvom vi lever i et moderne samfund. Mennesket har brug for at høre til en flok, dvs. være en

del af en social sammenhæng - og skolen og daginstitutionen er en flok, barnet knytter sig til og

bliver en del af. Lige så vigtigt er det for mennesket at lære nye færdigheder og kompetencer,

ganske enkelt for at overleve. Dette bakkes også op af hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen

(Knudsen, A. og Hyldig, K. 2008), som siger, at børn i alle aldre først og fremmest lærer i kraft

af følelsen af samhørighed og relation. Ann Elisabeth Knudsen beskriver ligeledes, at det i arbejdet

med børn er vigtigt at huske, at deres hjerner ikke er færdigmodnet og derfor har lagt mere brug for

forudsigelighed for at kunne navigere og føle sig tryg. Det vil sige, at børn har brug for et tydeligt

overblik over, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem.

 

Børn søger ikke bevidst efter at få disse behov opfyldt, men helt uden at vide det, skal de nok

sørge for at få dem opfyldt. Problemet er bare, at det ofte kommer det til at ske gennem

forstyrrende og negativ adfærd. Magien til den gode trivsel ligger i, at opfylde barnets behov for

samhørighed, betydningsfuldhed og forudsigelighed på forhånd og på en positiv måde. På denne

måde behøver barnet ikke søge det på en negativ måde. Teorien bag

INTENTIONS-Pædagogikken er at være bevidst om, HVORFOR børn handler og reagerer som de

gør, for at man på den måde kan handle bevidst, ud fra denne viden. Det er vigtigt at forstå, at

børns adfærd ikke handler om, at de bevidst vil være irriterende, men der er ofte andre grunde end

dem de voksne umiddelbart kan få øje på eller som de fejlagtigt for tolket sig frem til.

Når først det pædagogiske personale forstår, hvad der ligger bag børnenes adfærd og reaktioner,

ændrer de ofte syn på børnenes adfærd og behov. Det bliver ligeledes tydeligt for fagpersonerne,

at børnenes adfærd ikke handler om, at de bevidst vil være irriterende, men at der er en anden

grund til det. Og fra dette faglige synspunkt, er det muligt at handle mere konstruktivt og bevidst,

når tingene kører af sporet i klassen eller i institutionen, hvilket er det BørneManaulens

INTENTIONS-Pædagogik handler om. Lad os dykke mere ned i de tre begreber samhørighed,

​ betydningsfuldhed og forudsigelighed for at forstå, hvad de betyder, og hvordan man kan

arbejde bevidst med dem.

 

Den første faktor: Samhørighed

Mennesket er et flokdyr og har brug for en del af en social sammenhæng for at udvikle sig og for at

overleve (Adler, A. 1938/1998). Familien er første flok, barnet knytter sig til og bliver en del af.

Siden hen bliver barnet en del af flere andre fællesskaber i skole og institution, hvor det også er

vigtigt for barnet at føle sig samhørighed med gruppen. Især taget i betragtning af at flere børn i

dag, er længere tid i institution, end de er sammen med deres familier. Det er fagpersonalets

opgave at styrke denne samhørighed bl.a. ved bevidst at give hvert barn positiv opmærksomhed

jævnligt. På denne måde føler børnene sig set, anerkendt og som en vigtig del af fællesskabet.

Ved bevidst at give børnene positiv opmærksomhed, får man dem til at føle samhørighed-

​ Samhørighed styrker børns selvværd og følelsen af “jeg er noget” og “jeg har værdi”. Dette bakkes

op af hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen (Knudsen, A. og Hyldig, K. 2008) som siger, at børn

i alle aldre først og fremmest lærer i kraft af følelsen af samhørighed og relation.

 

Når du anvender INTENTIONS-Pædagogik bliver arbejdet som professionel altså, at man bevidst

skal indarbejde samhørighed, få hvert enkelt barn, ung, elev osv. til at føle at ”jeg er noget”. Vi er

klar over, at fagpersonalet har en hverdag hvor de selvfølgelig har rigeligt, at se til i forvejen. MEN

det betaler sig, og alle oplever store forandringer, når de begynder at arbejde bevidst med

samhørighed, og der findes mange genveje til at få dette implementeret i en travl hverdag. Det er

også vigtigt at nævne, at der ikke er én bestemt måde, at gøre det på, men at vi guider til at man

finder sin egen personlige måde, at bruge værktøjet på, så det virker troværdig, for den enkelte, og

ikke bliver noget kunstigt man er blevet pålagt.

 

Den anden faktor: Betydningsfuldhed

Den anden vigtige faktor som professionel er, at få børnene til at føle sig betydningsfulde og

dermed føle, at de kan klare ting selv, træffe egne valg og bidrage til fællesskabet på en

meningsfuld måde. Det er nemlig grundlæggende for mennesket, at lære nye færdigheder og

kompetencer, ganske enkelt for at overleve. Børn skal have følelsen af, at de har personlig power.

Børn skal styrkes til at kunne selv. Det er ikke det samme, som at børn skal tage styringen. Det

handler om, at den professionelle fagperson skal sætte rammerne for at børnenes selvstændighed

styrkes, så børnene får en følelse af betydningsfuldhed.​ Betydningsfuldhed styrker børns

​ selvtillid og følelsen af at “Jeg kan noget.”

 

Helt konkret kan det være den elev som igen og igen forstyrrer i timen og gerne vil gøre

opmærksom på sig selv. I stedet for at irettesætte ham og for 10. gang fortælle ham, at han er nødt

til at være stille, så giv ham en opgave, hvor han kan føle sig betydningsfuld. Eleven får tydeligvis

opfyldt sit behov for betydningsfuldhed ved at være i konstant kontakt med læreren, også selv om

det er negativt. Eleven føler han har indflydelse på læreren og undervisningen ved at gøre

opmærksom på sig selv. Eleven har et klart budskab, nemlig se mig og involver mig. Læreren skal

derfor arbejde med sin egen irritation og den konstante afbrydelse og finde nye veje. Sig og giv

eleven oplevelsen af, at jeg har set dig, jeg vil dig gerne, og nu laver vi en plan for hvad du skal, og

jeg ved du klare det. Giv eleven faste rutiner så han på denne måde føler sig betydningsfuld. Afsæt

også tid til at tale med eleven og tid til at indøve nye vaner.

 

Den tredje faktor: Forudsigelighed

Sidst men ikke mindst handler INTENTIONS-Pædagogik også om at skabe forudsigelighed​ for

børnene. Ifølge Ann Elisabeth Knudsen (Knudsen, A. og Hyldig, K. 2008) er børns hjerner først

modet i 20-års alderen og kan derfor ikke overskue det sammen som voksne. De har i langt højere

grad behov for at vide hvad der skal ske, også selvom I som fagpersonale synes I gør det samme

hver eneste dag, og børnene burde kende rutinerne. Når børnene ved hvad der skal ske og hvad

der forventes at dem, giver det tryghed for dem og bedre mulighed for at kunne selv.

Forudsigelighed er ligeledes et vigtigt parameter og i særdeleshed inden for det

socialpædagogiske. Når man arbejder med børn og unge med særlige behov og forskellige

funktionsnedsættelser, som f.eks. inden for ADHD og autisme aspektet. Disse

funktionsnedsættelser er forbundet med særligt hukommelse- og opmærksomhedsforstyrrelser,

derfor er det så vigtigt, at vi som fagpersonale skaber en forudsigelig hverdag for disse børn/unge.

Som normalt fungerende voksne kommer vi til at forvente, at fordi vi gør de samme ting hver dag

eller det samme hver onsdag, så burde børn og unge sagtens kunne holde styr på dette. Men det

der sker er at vi forventer, at deres frontallapper er fuld funktionsdygtige. Vi taler ofte i et sprog de

ikke har mulighed for at forstå. Vi taler til deres fornuft og deres følelser, og i bedste mening

kommer vi til at tale i overført betydning eller med ironi.

Vi voksne misforstår børnenes adfærd

 

En lærer beskrev problemer med en bestemt elev i en specialklasse, en elev han beskrev som

opmærksomhedskrævende, utilpasset, provokerende osv. Læreren beskrev en situation, hvor han

havde bedt klassen om at tage bogen op af tasken (selvfølgelig matematikbogen, som det jo er her

torsdag på samme tid). Hele klassen kunne finde ud af det, men den ene elev kunne ikke, som

sædvanligt. Det provokerede læreren utrolig meget. Andre lærere stemte i, de havde samme

udfordringer med samme elev, faktisk var der ikke nogen der havde en god relation med drengen.

Men ud fra tese om, at børn ikke gør ting for at irritere os, men at de vil gøre deres bedste, så var

der nogle ting der ikke fungerede. Med vores værktøjer, som vi anvender i

INTENTIONS-Pædagogikken, gik vi i gang. For det første skal alle børn have en positiv relation til

mindst en voksen. Lærerne omkring eleven skulle finde hver 3 positive ting om eleven, de skulle

tænke i løsninger hvor de kunne skabe samhørighed med eleven. Eleven skulle føle sig

betydningsfuld, eleven skulle have opgaver der gav mening, og som eleven kunne magte. Alle

fandt ret praktiske opgaver som eleven kunne få ansvaret for. Der blev talt om hvordan vi som

voksne skal bruge vores flere metoder til, at få alle til at forstå hvad der bliver sagt ved tavlen. Når

du siger ud i klassen: ” Tag bogen frem”, så er der nogen, der simpelthen ikke ved, hvilken af de 7

bøger i tasken, du mener, og har endnu ikke luret tricket med, at kigge efter sidemanden. Vis

bogen, hold den op i klassen, og sig hvad den hedder. Skriv på tavlen hvilken side, I er på. Vis

opgaven, skriv på tavlen og sig med ord. Alle læringskanaler skal i spil. Sig navnene højt på de

elever, der har svært ved kollektive beskeder, og læg også gerne en hånd på skulderen. På denne

måde viser du støtte og signalerer, ”jeg er lige her, hvis du har brug for hjælp”. Da vi kom tilbage

efter et par uger, var der sket store fremskridt med eleven. Tingene havde ændret sig til det mere

positive.

 

Dette er et konkret eksempel på hvordan vi arbejder med en helt konkret og positiv tilgang, for at

ændre en negativ spiral. Det er lige præcis her der er grobund for større arbejdsglæde og bedre

børnetrivsel.

 

Din nye rolle som fagpersonale

Værktøjerne i INTENTIONS-Pædagogik tager højde for den travle situation mange professionelle

står i. Vi kender alt til at have for travlt, føle afmagt og frustration over arbejdsforhold og ikke

mindst følelsen af ikke at orke, at skulle alt muligt nyt og besværligt. Men ønsket om mere tid og

overblik over ens hverdag, så man kan gå hjem med følelse af, at have set hvert enkelt barn,

møder vi også, og det er lige præcis det vores værktøjer giver. Vi oplever, gang på gang hvordan

vores værktøjer giver mere overskud og færre konflikter. Når fagpersonalet begynder at arbejde

med Intention og begreberne Samhørighed, Betydningsfuldhed og Forudsigelighed sker der det, at

de begynder automatisk, at arbejde med nærvær og struktur på et langt mere bevidst plan. Det er

denne bevidsthed der gør, at vi igen og igen ser nærmest magi der begynder at udfolde sig.

Værktøjerne er ligeledes inspireret af Per Schultz Jørgensens bog “Styrk dit barns karakter”.

Værktøjer giver pædagoger og lærere muligheden for at give børnene et fast og solidt fundament

til at klare livets mange udfordringer. Forskning viser, at hvis der bevidst indarbejdes struktur og

nærvær i børnenes hverdag styrkes børnenes selvværd og selvtillid. Børnene kommer til at trives i

langt højere grad, hvilket giver god grobund for læring og konfliktløsning. Dette kræver, at lærere

og pædagoger tør træde i karakter, har et normsæt og ved hvad de vil lære børnene. Det kræver

også, at fagpersonalet arbejder bevidst med at opfylde børnenes behov for samhørighed,

betydningsfuldhed og forudsigelighed på forhånd og på en positiv måde, således at børnene ikke

vil søge at opnå disse behov gennem negativ og forstyrrende adfærd. Det vil sige, at du som

fagpersonale med med en klar INTENTION. Lykkes dette - vil den gode trivsel blomstre!

 

 

Litteraturliste:

Adler, A. (1938/1998). ”Social interest: Adler’s key to the meaning og life.” Oxford, England: One

World Publications

Knudsen, A. og Hyldig, K. (2008). "Hallo - er der hul igennem?" Gyldendal.

Please reload