3 ting du burde sige, for at hjælpe din datter med et positivt syn på sin krop.

August 11, 2016

 

“Jeg er tyk, jeg ser bare så fed ud….”

 

Disse ord er taget ud af en kontekst, men sagt af en 6-årig pige, i en leg med jævnaldrende børn, og det lyder ikke særlig harmonisk. Det er den slags ord, man ikke håber at ens pige, går og siger om sig selv ude i verden. Det er ord fyldt med smerte og lavt selvværd.

Legen var med barbiedukker og blev observeret af en voksen omkring dem. Mens pigen som sagde det, snakkede om dukkens kropsideal, forsøgte en anden pige i legen, at skåne dukkens følelser ved at kommentere på, hvordan tøjet ikke sad godt på dukken.

 

Hvordan kan det være, at selv meget små børn lærer at dømme andre, dømme dem ud fra former og størrelser af deres krop?

 

Desværre er der ikke et enkelt svar. Alt imellem diskrete budskaber i hjemmet, indflydelse af medierne, al interaktion og indskrænkning af barndommen (i dag bliver mange piger hurtigere voksne, end tidligere), unge piger bliver i dag konstant præsenteret for utallige budskaber om deres og andres kropsopfattelse.

 

Mange forældre ved at de skal være bevidste og forsigtige med de ord, de bruger, når de taler om deres egen krop. Vi ved for eksempel godt, at det er forkert at sige ting som, "Jeg føler mig fed i dag" eller "jeg ser tyk i de her jeans?" Vi ved at dette sender skadelige budskaber til unge piger.

 

Når man står i køen i H&M, kan man blive vidne til en del mor-datter samtaler. Og der er mange eksempler på diskrete og stærke budskaber om kropsbilleder. En pige, omkring 6 år, løb op til sin mor med et par vinterhandsker. "Jeg fandt nogle, men jeg synes ikke de er så pæne," udtalte hun. "De får mine fingre ser alt for tynde ud." Pigen kiggede op sin mor for bekræftelse. Hendes mors reaktion overraskede mig. "Men det er da bedre end de ser for tykke ud," udtalte hun, uden at blinke.

 

Måske var det en isoleret hændelse. Vi har alle oplevet utålmodige øjeblikke og dårlige dage, og nogle gange reagerer vi, før vi overvejer den potentielle virkning af svaret. Men hvad nu, hvis det ikke var en isoleret hændelse? Hvad hvis det budskab, var en af mange? Hvilken indflydelse har det så på datterens kropsideal?

 

For år tilbage arbejdede jeg med en ung pige, der kæmpede med kropsbillede, selvværd og angst. Hendes hjem blev defineret gennem en endeløs diskussion om vægtøgning, vægttab, motion og forskellige kostvaner. Morens mission var at finde den perfekte kost, og hun fjernede fødevarer fra huset og talte besat kalorier, sukker og "dårlige" fødevarer. Alt sammen gjort i den bedste mening og med de bedste intentioner. Denne konstante fokusering på kroppen og kost var overvældende for denne unge pige, og hun udviklede sin egen coping strategi til bekæmpelse af de negative følelser. Strategien blev at spise i smug. Hun gemte sine penge til at købe snacks fra kiosken og spiste dem om natten. Dermed levede hun op til sin egen omhyggeligt konstrueret selvopfyldende profeti: nemlig at hun var en ung pige der var magtesløs over for junkfood.

 

Det er tid til at overveje, hvordan vi taler med vores børn om kropsbilleder. Her er tre råd, du nemt kan tage i brug, som vil hjælpe din datter med at skabe et positivt billede på sin krop:

 

1. Svar på spørgsmålet med et spørgsmål.

Hvad siger du, når din datter kommer hjem med det vanskelige spørgsmål “Er jeg fed?” eller "Bliver jeg tyk, hvis jeg spiser det her...?" Når det handler om et følsomt emne som f.eks. vægt, kan det være utroligt svært at finde balancen imellem at beskytte sit barn og være sandfærdig. Her er det en god idé at finde ud af hvilke følelser, der ligger under overfladen. I stedet for at svare på spørgsmålet så spørg din datter, "Hvad får dig til at spørge, om du er for tyk?" Dette er det bedste svar, fordi det giver hende mulighed for at forklare, hvor bekymringen kommer fra. Og det er vigtigt at holde dialogen åben, så du ikke får lukket samtalen ved hurtigst muligt at konkludere noget eller “løse problemet”. For at hjælpe din datter gennem disse vanskelige emner og overvældende følelser, er du nødt til at lytte mere, end du taler.

 

2. Overvej dine ord

Det er nemt og en god idé at sætte et par regler for dig selv omkring krops-snakken. Beslut dig for at fjerne ordene "fed og tyk" fra dit ordforråd. Brug ikke ordene om dig selv, tal altid pænt og respektfuld om din egen krop. Undlad også at kommentere på tøjstørrelse og fokuser i stedet på om tøjet er behageligt at have på, og om din datter føler sig godt tilpas i sit tøj. Lad også være med at kommentere formen på andres kroppe. Gør ikke det at være tyk til skam ved at kategorisere andre ud fra deres vægt. Det sender et budskab om, at det er deres vægt der er vigtig, du ser og ikke, hvem de er.

 

3. Tal om styrker

Det har så stor betydning for din datter, at hun hører om positive kropsbilleder. Tal om fysisk styrke, og hvad hendes krop kan gøre for hende. Sørg for at I i hverdagen spiser sundt og varieret og hjælp hende med at finde en motionsform, som passer til hende. Og lav måltider sammen, så du på den måde får sendt det positivt budskab: Din datter er selv i stand til at leve et sundt og lykkeligt liv. Det er et budskab der er værd at give videre.

 

Please reload