Træt af søskendeskænderier? 4 trin til god konfliktløsning

April 7, 2016

Dine børn skændes. Igen. Du kan høre dem inde i stuen skændes om fjernbetjeningen. Eller er det Ipaden. Åh nu igen. ”Hey I to, find ud af det” råber du fra et andet rum. Skænderiet fortsætter. Og det ender med skrigeri, som det plejer. De har åbenbart ikke fundet ud af det. Det er der jo heller ikke noget mærkeligt i, for det plejer de jo heller ikke, at kunne finde ud af. Mon det nogensinde holder op?

 

...Måske...måske ikke...

At forvente at de selv kan finde ud af det, er som at give en 7-årig en 10. klasses matematikbog og forvente at han klare den uden hjælp. Det kommer ikke til at ske. Vi er nødt til at lære dem, hvordan man takler konflikter! Vi må hjælpe dem ved lære og øve nye værktøjer. På denne måde, giver du dem muligheden for at træffe et bedre valg, når skænderierne opstår.

 

Sådan hjælper du søskende til “at finde ud af det selv”

Ved at lære børnene disse fire trin i vores model og øve dem igen og igen, vil børnene lære at løse konflikten selv på en ordentlig måde.

1. GIV dit barn det bedste

Afsæt tid hver eneste dag til at være nærværende over for hver af dine børn. Selv 10 min dagligt med 100% nærvær på hvert barn, kan gøre en forskel. Hvis hvert barn grundlæggende føler sig set og hørt, vil antallet at konflikter dale. Dine børn føler ikke, de behøver ”kæmpe” om forældrenes opmærksomhed.

 

2. KØL ned inden du blander dig

Søskendekonflikter kan starte en alarm i dig med det samme. I stedet for at reagere i panik, så berolig dig selv. Dette er ikke en nødssituation, og hold fokus på at bevare roen. Dette betyder måske at du lige venter et minut eller to før du reagerer.

 

3. LYT til begge børns perspektiver

Hjælp børnene med at skille problemet fra hinanden. Lav en overordnet udtalelse, ”Det lyder som I har brug for hjælp til at løse problemet.” Hør her efter det enkelte barns perspektiv, og gentag det de gerne vil have, ”Så, du vil gerne vil se Ramasjang, og du vil gerne se film.” Lav igen en general udtalelse, “Det lyder til, at I har brug for hjælp til at vælge.”

 

4. LÆR dem at finde løsningen selv

Brainstorm sammen med børnene. Tal med børnene om hvordan man kan løse problemet på en måde, der passer begge børn. I starten er du sikkert nødt til at hjælpe og guide, altså komme med løsningsforslag. Over tid vil børnene lære denne måde at løse konflikter på, og de vil automatisk komme med deres egne løsningsforslag. Husk at det kan være en god idé nogen gange at vente med snakken til begge børn er kølet lidt ned.

 

Og lige en ting mere…

Før du siger: ”Det kommer aldrig til at ske hjemme hos os”. Så skal du vide dette: Der er rigtig mange ting på spil når vi taler søskendekonflikter, der er mere end blot at hjælpe dem med at komme igennem deres uoverensstemmelser.

 

Ofte kan der være dybere og mere underlæggende grunde til at søskende ikke kan ens, som f.eks. at den ene af dine børn har store følelser som jalousi, det kan også være at børnene længes efter deres forældres opmærksomhed. Børn kan også føle sig usikre på om deres forældre nu virkelig elsker dem. Jo ældre dine børn er, desto mere bliver kampene et indgroet mønster. Det er ikke umuligt at reparere, men det kan være svært at forestille sig noget kan forandre sig.

 

MEN står du lige nu i en situation, hvor konflikterne fylder alt i jeres familie, SÅ er du nødt til at stoppe op, og gøre noget ved det!! Du er nødt til at gå i gang med at få et sættere forhold til hver af dine børn. For det er nærvær dine børn higer efter.

 

 

 

Please reload