Vision og mission 

De sidste par år har vi udforsket og lavet et kæmpe researcharbejde i den gode børnetrivsel. Hvad skal der til for at børn trives, både hjemme i familien, men også i institution og skole. Vores emperi og faglige erfaringer er kogt ned til nogle få konkrete værktøjer, som ligger til grund for alle vores kurser på BørneManualen. Vores store vision med BørneManualen, at langt flere børn og familier kan trives, at flere vil opleve større nærvær, og ikke mindst have en langt sjovere hverdag.

På BørneManualen udarbejder vi kurser, hvor vi deler vores viden med både familier og institutioner. Vi har udviklet BørneManualens værktøjer som alle bygger på anerkendte psykologiske og pædagogiske teorier, forskning og undersøgelser. Vi er fagnørder af format men sætter en dyd i at formidle viden så enkelt og konkret som muligt.

Mette Dahm - fagnørd med et stort hjerte

Mette er stifter og ejer af BørneManualen, hvor hun med kærlig og fast hånd rådgiver og underviser forældre til et langt mere positivt familieliv gennem kurser og foredrag. Mette er desuden medejer af den internationale kursusvirksomhed "VikingMoms", som underviser i Nordic Parenting.  Mette er også forfatter til den engelske bog "Become A Viking Mom!", som sælges på Amazon. Oprindeligt er Mette uddannet pædagog og familierådgiver og har erfaringer med at ALLE med relativt få ændringer og den rette indstilling kan forandre institutions- og familielivet til det mere positive. 

Mette er mor til to piger. Hendes første datter er født i 2005, og allerede i 2006 kom lillesøster. Så de er det man kalder pseudotvillinger. Hun elsker kaffe, solskin og hverdagsmagi. Når hun ikke fagnørder, går hun efter det gode genbrugsfund, for hun holder meget af at få noget ud af det, som andre har smidt ud!

Mød Mette og Mette

- der står bag BørneManualen

Mette Wismann - Vikingemor med flair for it

Mette er ejer BørneManualen, foredragsholder og underviser forældre i at bryde den negative spiral. Mette er også forfatter til den engelske bog "Become A Viking Mom!", som inden for en uge lå nummer 1 på Amazons bestseller liste. VikingMoms er ikke blot en bog men også en online kursusvirksomhed, som Mette er medstifter af og underviser på. Mette er oprindeligt uddannet lærer og cand.it i digital design og kommunikation. 

 

Mette er mor til fire børn – to drenge og to piger. Hun elsker kaffe endnu højere end den anden Mette gør, og finder hun en ledig stund, hiver hun gerne ukrudt op i haven eller ruller yogamåtten ud. Hun springer over hvor gærdet er lavest, når det handler om huslige gøremål, så derfor risikerer gæster i hendes hus både at se opvasken og nullermænd i hjørnerne.

Vil du vide mere?

Så kontakt os endelige.

Vi vil bestræbe os på at svare tilbage så hurtigt som muligt. 

DET SIGER KUNDERNE

GRATIS MATERIALE

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

PRESSE

VORES MISSION OG VISION 

Vi arbejder ud fra idéen om at ALLE (også dig) med relativt få ændringer og den rette indstilling kan forandre dit familieliv til det mere positive

NYESTE BLOGINDLÆG

BØRNEMANUALEN

 

Mail: hej@boernemanualen.dk

4320 Lejre. Denmark.

CVR: 37119490

FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon